Conjugation of indøve
to practise, rehearse Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | indøve |
Præsens
| jeg | indøver |
| du | indøver |
| han / hun / den / det | indøver |
| vi | indøver |
| I | indøver |
| de | indøver |
Præteritum
| jeg | indøvede |
| du | indøvede |
| han / hun / den / det | indøvede |
| vi | indøvede |
| I | indøvede |
| de | indøvede |
Perfektum
| — | har indøvet |
Imperativ
| — | indøv |
Perfektum participium
| — | indøvet |
Præsens participium
| — | indøvende |
Passiv
Infinitiv
| — | indøves |
Præsens
| jeg | indøves |
| du | indøves |
| han / hun / den / det | indøves |
| vi | indøves |
| I | indøves |
| de | indøves |
Præteritum
| jeg | indøvedes |
| du | indøvedes |
| han / hun / den / det | indøvedes |
| vi | indøvedes |
| I | indøvedes |
| de | indøvedes |