Conjugation of indrejse
to enter (a country) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | indrejse |
Præsens
| jeg | indrejser |
| du | indrejser |
| han / hun / den / det | indrejser |
| vi | indrejser |
| I | indrejser |
| de | indrejser |
Præteritum
| jeg | indrejste |
| du | indrejste |
| han / hun / den / det | indrejste |
| vi | indrejste |
| I | indrejste |
| de | indrejste |
Perfektum
| — | er indrejst |
Imperativ
| — | indrejs |
Perfektum participium
| — | indrejst |
Præsens participium
| — | indrejsende |