Conjugation of indrette
to furnish for some purpose Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | indrette |
Præsens
| jeg | indretter |
| du | indretter |
| han / hun / den / det | indretter |
| vi | indretter |
| I | indretter |
| de | indretter |
Præteritum
| jeg | indrettede |
| du | indrettede |
| han / hun / den / det | indrettede |
| vi | indrettede |
| I | indrettede |
| de | indrettede |
Perfektum
| — | har indrettet |
Imperativ
| — | indret |
Perfektum participium
| — | indrettet |
Præsens participium
| — | indrettende |
Passiv
Infinitiv
| — | indrettes |
Præsens
| jeg | indrettes |
| du | indrettes |
| han / hun / den / det | indrettes |
| vi | indrettes |
| I | indrettes |
| de | indrettes |
Præteritum
| jeg | indrettedes |
| du | indrettedes |
| han / hun / den / det | indrettedes |
| vi | indrettedes |
| I | indrettedes |
| de | indrettedes |