Conjugation of indoktrinere
to indoctrinate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | indoktrinere |
Præsens
| jeg | indoktrinerer |
| du | indoktrinerer |
| han / hun / den / det | indoktrinerer |
| vi | indoktrinerer |
| I | indoktrinerer |
| de | indoktrinerer |
Præteritum
| jeg | indoktrinerede |
| du | indoktrinerede |
| han / hun / den / det | indoktrinerede |
| vi | indoktrinerede |
| I | indoktrinerede |
| de | indoktrinerede |
Perfektum
| — | har indoktrineret |
Imperativ
| — | indoktriner |
Perfektum participium
| — | indoktrineret |
Præsens participium
| — | indoktrinerende |
Passiv
Infinitiv
| — | indoktrineres |
Præsens
| jeg | indoktrineres |
| du | indoktrineres |
| han / hun / den / det | indoktrineres |
| vi | indoktrineres |
| I | indoktrineres |
| de | indoktrineres |
Præteritum
| jeg | indoktrineredes |
| du | indoktrineredes |
| han / hun / den / det | indoktrineredes |
| vi | indoktrineredes |
| I | indoktrineredes |
| de | indoktrineredes |