Conjugation of indikere
to indicate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | indikere |
Præsens
| jeg | indikerer |
| du | indikerer |
| han / hun / den / det | indikerer |
| vi | indikerer |
| I | indikerer |
| de | indikerer |
Præteritum
| jeg | indikerede |
| du | indikerede |
| han / hun / den / det | indikerede |
| vi | indikerede |
| I | indikerede |
| de | indikerede |
Perfektum
| — | har indikeret |
Imperativ
| — | indiker |
Perfektum participium
| — | indikeret |
Præsens participium
| — | indikerende |
Passiv
Infinitiv
| — | indikeres |
Præsens
| jeg | indikeres |
| du | indikeres |
| han / hun / den / det | indikeres |
| vi | indikeres |
| I | indikeres |
| de | indikeres |
Præteritum
| jeg | indikeredes |
| du | indikeredes |
| han / hun / den / det | indikeredes |
| vi | indikeredes |
| I | indikeredes |
| de | indikeredes |