Conjugation of immobilisere
to immobilize Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | immobilisere |
Præsens
| jeg | immobiliserer |
| du | immobiliserer |
| han / hun / den / det | immobiliserer |
| vi | immobiliserer |
| I | immobiliserer |
| de | immobiliserer |
Præteritum
| jeg | immobiliserede |
| du | immobiliserede |
| han / hun / den / det | immobiliserede |
| vi | immobiliserede |
| I | immobiliserede |
| de | immobiliserede |
Perfektum
| — | har immobiliseret |
Imperativ
| — | immobiliser |
Perfektum participium
| — | immobiliseret |
Præsens participium
| — | immobiliserende |
Passiv
Infinitiv
| — | immobiliseres |
Præsens
| jeg | immobiliseres |
| du | immobiliseres |
| han / hun / den / det | immobiliseres |
| vi | immobiliseres |
| I | immobiliseres |
| de | immobiliseres |
Præteritum
| jeg | immobiliseredes |
| du | immobiliseredes |
| han / hun / den / det | immobiliseredes |
| vi | immobiliseredes |
| I | immobiliseredes |
| de | immobiliseredes |