Aktiv
Infinitiv
| — | imponere |
Præsens
| jeg | imponerer |
| du | imponerer |
| han / hun / den / det | imponerer |
| vi | imponerer |
| I | imponerer |
| de | imponerer |
Præteritum
| jeg | imponerede |
| du | imponerede |
| han / hun / den / det | imponerede |
| vi | imponerede |
| I | imponerede |
| de | imponerede |
Imperativ
| — | imponer |
Perfektum participium
| — | imponeret |
Præsens participium
| — | imponerende |
Passiv
Infinitiv
| — | imponeres |
Præsens
| jeg | imponeres |
| du | imponeres |
| han / hun / den / det | imponeres |
| vi | imponeres |
| I | imponeres |
| de | imponeres |
Præteritum
| jeg | imponeredes |
| du | imponeredes |
| han / hun / den / det | imponeredes |
| vi | imponeredes |
| I | imponeredes |
| de | imponeredes |