Conjugation of improvisere
to improvise Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at improvisere |
Præsens
| jeg | improviserer |
| du | improviserer |
| han / hun / den / det | improviserer |
| vi | improviserer |
| I | improviserer |
| de | improviserer |
Præteritum
| jeg | improviserede |
| du | improviserede |
| han / hun / den / det | improviserede |
| vi | improviserede |
| I | improviserede |
| de | improviserede |
Perfektum
| — | har improviseret |
Imperativ
| — | improviser |