Conjugation of indblande
to drag in; to involve (often has negative connotations) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | indblande |
Præsens
| jeg | indblander |
| du | indblander |
| han / hun / den / det | indblander |
| vi | indblander |
| I | indblander |
| de | indblander |
Præteritum
| jeg | indblandede |
| du | indblandede |
| han / hun / den / det | indblandede |
| vi | indblandede |
| I | indblandede |
| de | indblandede |
Perfektum
| — | har indblandet |
Imperativ
| — | indbland |
Perfektum participium
| — | indblandet |
Præsens participium
| — | indblandende |
Passiv
Infinitiv
| — | indblandes |
Præsens
| jeg | indblandes |
| du | indblandes |
| han / hun / den / det | indblandes |
| vi | indblandes |
| I | indblandes |
| de | indblandes |