Conjugation of indfri
to fulfill (promise, wish etc.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | indfri |
Præsens
| jeg | indfrir |
| du | indfrir |
| han / hun / den / det | indfrir |
| vi | indfrir |
| I | indfrir |
| de | indfrir |
Præteritum
| jeg | indfriede |
| du | indfriede |
| han / hun / den / det | indfriede |
| vi | indfriede |
| I | indfriede |
| de | indfriede |
Imperativ
| — | indfri |
Perfektum participium
| — | indfriet |
Præsens participium
| — | indfriende |
Passiv
Infinitiv
| — | indfris |
Præsens
| jeg | indfris |
| du | indfris |
| han / hun / den / det | indfris |
| vi | indfris |
| I | indfris |
| de | indfris |
Præteritum
| jeg | indfriedes |
| du | indfriedes |
| han / hun / den / det | indfriedes |
| vi | indfriedes |
| I | indfriedes |
| de | indfriedes |