Conjugation of indgifte
to marry into, to enter through marriage Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at indgifte |
Præsens
| jeg | indgifter |
| du | indgifter |
| han / hun / den / det | indgifter |
| vi | indgifter |
| I | indgifter |
| de | indgifter |
Præteritum
| jeg | indgiftede |
| du | indgiftede |
| han / hun / den / det | indgiftede |
| vi | indgiftede |
| I | indgiftede |
| de | indgiftede |
Perfektum
| — | har indgiftet |
Imperativ
| — | indgift |