Conjugation of indføre
to introduce, something/somebody into a new environment Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at indføre |
Præsens
| jeg | indfører |
| du | indfører |
| han / hun / den / det | indfører |
| vi | indfører |
| I | indfører |
| de | indfører |
Præteritum
| jeg | indførte |
| du | indførte |
| han / hun / den / det | indførte |
| vi | indførte |
| I | indførte |
| de | indførte |
Perfektum
| — | har indført |