Conjugation of inaktivere
to inactivate (something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | inaktivere |
Præsens
| jeg | inaktiverer |
| du | inaktiverer |
| han / hun / den / det | inaktiverer |
| vi | inaktiverer |
| I | inaktiverer |
| de | inaktiverer |
Præteritum
| jeg | inaktiverede |
| du | inaktiverede |
| han / hun / den / det | inaktiverede |
| vi | inaktiverede |
| I | inaktiverede |
| de | inaktiverede |
Perfektum
| — | har inaktiveret |
Imperativ
| — | inaktiver |
Perfektum participium
| — | inaktiveret |
Præsens participium
| — | inaktiverende |
Passiv
Infinitiv
| — | inaktiveres |
Præsens
| jeg | inaktiveres |
| du | inaktiveres |
| han / hun / den / det | inaktiveres |
| vi | inaktiveres |
| I | inaktiveres |
| de | inaktiveres |
Præteritum
| jeg | inaktiveredes |
| du | inaktiveredes |
| han / hun / den / det | inaktiveredes |
| vi | inaktiveredes |
| I | inaktiveredes |
| de | inaktiveredes |