Conjugation of imødegå
to satisfy someone's or something's needs, requests or demands Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | imødegå |
Præsens
| jeg | imødegår |
| du | imødegår |
| han / hun / den / det | imødegår |
| vi | imødegår |
| I | imødegår |
| de | imødegår |
Præteritum
| jeg | imødegik |
| du | imødegik |
| han / hun / den / det | imødegik |
| vi | imødegik |
| I | imødegik |
| de | imødegik |
Perfektum
| — | har imødegået |
Imperativ
| — | imødegå |
Perfektum participium
| — | imødegået |
Præsens participium
| — | imødegående |