Conjugation of implodere
to implode Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | implodere |
Præsens
| jeg | imploderer |
| du | imploderer |
| han / hun / den / det | imploderer |
| vi | imploderer |
| I | imploderer |
| de | imploderer |
Præteritum
| jeg | imploderede |
| du | imploderede |
| han / hun / den / det | imploderede |
| vi | imploderede |
| I | imploderede |
| de | imploderede |
Perfektum
| — | har imploderet |
Imperativ
| — | imploder |
Perfektum participium
| — | imploderet |
Præsens participium
| — | imploderende |
Passiv
Infinitiv
| — | imploderes |
Præsens
| jeg | imploderes |
| du | imploderes |
| han / hun / den / det | imploderes |
| vi | imploderes |
| I | imploderes |
| de | imploderes |
Præteritum
| jeg | imploderedes |
| du | imploderedes |
| han / hun / den / det | imploderedes |
| vi | imploderedes |
| I | imploderedes |
| de | imploderedes |