Conjugation of deprimere
to depress, to cause depression to Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | deprimere |
Præsens
| jeg | deprimerer |
| du | deprimerer |
| han / hun / den / det | deprimerer |
| vi | deprimerer |
| I | deprimerer |
| de | deprimerer |
Præteritum
| jeg | deprimerede |
| du | deprimerede |
| han / hun / den / det | deprimerede |
| vi | deprimerede |
| I | deprimerede |
| de | deprimerede |
Perfektum
| — | har deprimeret |
Imperativ
| — | deprimer |
Perfektum participium
| — | deprimeret |
Præsens participium
| — | deprimerende |
Passiv
Infinitiv
| — | deprimeres |
Præsens
| jeg | deprimeres |
| du | deprimeres |
| han / hun / den / det | deprimeres |
| vi | deprimeres |
| I | deprimeres |
| de | deprimeres |
Præteritum
| jeg | deprimeredes |
| du | deprimeredes |
| han / hun / den / det | deprimeredes |
| vi | deprimeredes |
| I | deprimeredes |
| de | deprimeredes |