Conjugation of destabilisere
destabilise Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at destabilisere |
Præsens
| jeg | destabiliserer |
| du | destabiliserer |
| han / hun / den / det | destabiliserer |
| vi | destabiliserer |
| I | destabiliserer |
| de | destabiliserer |
Præteritum
| jeg | destabiliserede |
| du | destabiliserede |
| han / hun / den / det | destabiliserede |
| vi | destabiliserede |
| I | destabiliserede |
| de | destabiliserede |
Perfektum
| — | har destabiliseret |
Imperativ
| — | destabiliser |