Conjugation of detronisere
to dethrone Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | detronisere |
Præsens
| jeg | detroniserer |
| du | detroniserer |
| han / hun / den / det | detroniserer |
| vi | detroniserer |
| I | detroniserer |
| de | detroniserer |
Præteritum
| jeg | detroniserede |
| du | detroniserede |
| han / hun / den / det | detroniserede |
| vi | detroniserede |
| I | detroniserede |
| de | detroniserede |
Perfektum
| — | har detroniseret |
Imperativ
| — | detroniser |
Perfektum participium
| — | detroniseret |
Præsens participium
| — | detroniserende |
Passiv
Infinitiv
| — | detroniseres |
Præsens
| jeg | detroniseres |
| du | detroniseres |
| han / hun / den / det | detroniseres |
| vi | detroniseres |
| I | detroniseres |
| de | detroniseres |
Præteritum
| jeg | detroniseredes |
| du | detroniseredes |
| han / hun / den / det | detroniseredes |
| vi | detroniseredes |
| I | detroniseredes |
| de | detroniseredes |