Conjugation of diagnosticere
to diagnose (to determine the cause of a problem) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | diagnosticere |
Præsens
| jeg | diagnosticerer |
| du | diagnosticerer |
| han / hun / den / det | diagnosticerer |
| vi | diagnosticerer |
| I | diagnosticerer |
| de | diagnosticerer |
Præteritum
| jeg | diagnosticerede |
| du | diagnosticerede |
| han / hun / den / det | diagnosticerede |
| vi | diagnosticerede |
| I | diagnosticerede |
| de | diagnosticerede |
Perfektum
| — | har diagnosticeret |
Imperativ
| — | diagnosticer |
Perfektum participium
| — | diagnosticeret |
Præsens participium
| — | diagnosticerende |
Passiv
Infinitiv
| — | diagnosticeres |
Præsens
| jeg | diagnosticeres |
| du | diagnosticeres |
| han / hun / den / det | diagnosticeres |
| vi | diagnosticeres |
| I | diagnosticeres |
| de | diagnosticeres |
Præteritum
| jeg | diagnosticeredes |
| du | diagnosticeredes |
| han / hun / den / det | diagnosticeredes |
| vi | diagnosticeredes |
| I | diagnosticeredes |
| de | diagnosticeredes |