Conjugation of detonere
to detonate, explode Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | detonere |
Præsens
| jeg | detonerer |
| du | detonerer |
| han / hun / den / det | detonerer |
| vi | detonerer |
| I | detonerer |
| de | detonerer |
Præteritum
| jeg | detonerede |
| du | detonerede |
| han / hun / den / det | detonerede |
| vi | detonerede |
| I | detonerede |
| de | detonerede |
Perfektum
| — | har detoneret |
Imperativ
| — | detoner |
Perfektum participium
| — | detoneret |
Præsens participium
| — | detonerende |
Passiv
Infinitiv
| — | detoneres |
Præsens
| jeg | detoneres |
| du | detoneres |
| han / hun / den / det | detoneres |
| vi | detoneres |
| I | detoneres |
| de | detoneres |
Præteritum
| jeg | detoneredes |
| du | detoneredes |
| han / hun / den / det | detoneredes |
| vi | detoneredes |
| I | detoneredes |
| de | detoneredes |