Conjugation of derivere
to derive Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at derivere |
Præsens
| jeg | deriverer |
| du | deriverer |
| han / hun / den / det | deriverer |
| vi | deriverer |
| I | deriverer |
| de | deriverer |
Præteritum
| jeg | deriverede |
| du | deriverede |
| han / hun / den / det | deriverede |
| vi | deriverede |
| I | deriverede |
| de | deriverede |
Perfektum
| — | har deriveret |
Imperativ
| — | deriver |