Conjugation of desinficere
to disinfect Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | desinficere |
Præsens
| jeg | desinficerer |
| du | desinficerer |
| han / hun / den / det | desinficerer |
| vi | desinficerer |
| I | desinficerer |
| de | desinficerer |
Præteritum
| jeg | desinficerede |
| du | desinficerede |
| han / hun / den / det | desinficerede |
| vi | desinficerede |
| I | desinficerede |
| de | desinficerede |
Perfektum
| — | har desinficeret |
Imperativ
| — | desinficer |
Perfektum participium
| — | desinficeret |
Præsens participium
| — | desinficerende |
Passiv
Infinitiv
| — | desinficeres |
Præsens
| jeg | desinficeres |
| du | desinficeres |
| han / hun / den / det | desinficeres |
| vi | desinficeres |
| I | desinficeres |
| de | desinficeres |
Præteritum
| jeg | desinficeredes |
| du | desinficeredes |
| han / hun / den / det | desinficeredes |
| vi | desinficeredes |
| I | desinficeredes |
| de | desinficeredes |