Aktiv
Infinitiv
| — | desavouere |
Præsens
| jeg | desavouerer |
| du | desavouerer |
| han / hun / den / det | desavouerer |
| vi | desavouerer |
| I | desavouerer |
| de | desavouerer |
Præteritum
| jeg | desavouerede |
| du | desavouerede |
| han / hun / den / det | desavouerede |
| vi | desavouerede |
| I | desavouerede |
| de | desavouerede |
Perfektum
| — | har desavoueret |
Imperativ
| — | desavouer |
Perfektum participium
| — | desavoueret |
Præsens participium
| — | desavouerende |
Passiv
Infinitiv
| — | desavoueres |
Præsens
| jeg | desavoueres |
| du | desavoueres |
| han / hun / den / det | desavoueres |
| vi | desavoueres |
| I | desavoueres |
| de | desavoueres |
Præteritum
| jeg | desavoueredes |
| du | desavoueredes |
| han / hun / den / det | desavoueredes |
| vi | desavoueredes |
| I | desavoueredes |
| de | desavoueredes |