Conjugation of desarmere
to disarm Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at desarmere |
Præsens
| jeg | desarmerer |
| du | desarmerer |
| han / hun / den / det | desarmerer |
| vi | desarmerer |
| I | desarmerer |
| de | desarmerer |
Præteritum
| jeg | desarmerede |
| du | desarmerede |
| han / hun / den / det | desarmerede |
| vi | desarmerede |
| I | desarmerede |
| de | desarmerede |
Perfektum
| — | har desarmeret |
Imperativ
| — | desarmer |