Conjugation of udmelde
to announce, make known Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udmelde |
Præsens
| jeg | udmelder |
| du | udmelder |
| han / hun / den / det | udmelder |
| vi | udmelder |
| I | udmelder |
| de | udmelder |
Præteritum
| jeg | udmeldte |
| du | udmeldte |
| han / hun / den / det | udmeldte |
| vi | udmeldte |
| I | udmeldte |
| de | udmeldte |
Perfektum
| — | har udmeldt |
Imperativ
| — | udmeld |
Perfektum participium
| — | udmeldt |
Præsens participium
| — | udmeldende |
Passiv
Infinitiv
| — | udmeldes |
Præsens
| jeg | udmeldes |
| du | udmeldes |
| han / hun / den / det | udmeldes |
| vi | udmeldes |
| I | udmeldes |
| de | udmeldes |
Præteritum
| jeg | udmeldtes |
| du | udmeldtes |
| han / hun / den / det | udmeldtes |
| vi | udmeldtes |
| I | udmeldtes |
| de | udmeldtes |