Aktiv
Infinitiv
| — | udrede |
Præsens
| jeg | udreder |
| du | udreder |
| han / hun / den / det | udreder |
| vi | udreder |
| I | udreder |
| de | udreder |
Præteritum
| jeg | udredte |
| du | udredte |
| han / hun / den / det | udredte |
| vi | udredte |
| I | udredte |
| de | udredte |
Imperativ
| — | udred |
Perfektum participium
| — | udredt |
Præsens participium
| — | udredende |
Passiv
Infinitiv
| — | udredes |
Præsens
| jeg | udredes |
| du | udredes |
| han / hun / den / det | udredes |
| vi | udredes |
| I | udredes |
| de | udredes |
Præteritum
| jeg | udredtes |
| du | udredtes |
| han / hun / den / det | udredtes |
| vi | udredtes |
| I | udredtes |
| de | udredtes |