Conjugation of udrejse
to emigrate, leave the country Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udrejse |
Præsens
| jeg | udrejser |
| du | udrejser |
| han / hun / den / det | udrejser |
| vi | udrejser |
| I | udrejser |
| de | udrejser |
Præteritum
| jeg | udrejste |
| du | udrejste |
| han / hun / den / det | udrejste |
| vi | udrejste |
| I | udrejste |
| de | udrejste |
Perfektum
| — | er udrejst |
Imperativ
| — | udrejs |
Perfektum participium
| — | udrejst |
Præsens participium
| — | udrejsende |