Conjugation of udrette
to accomplish, to do something valuable through work Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udrette |
Præsens
| jeg | udretter |
| du | udretter |
| han / hun / den / det | udretter |
| vi | udretter |
| I | udretter |
| de | udretter |
Præteritum
| jeg | udrettede |
| du | udrettede |
| han / hun / den / det | udrettede |
| vi | udrettede |
| I | udrettede |
| de | udrettede |
Perfektum
| — | har udrettet |
Imperativ
| — | udret |
Perfektum participium
| — | udrettet |
Præsens participium
| — | udrettende |
Passiv
Infinitiv
| — | udrettes |
Præsens
| jeg | udrettes |
| du | udrettes |
| han / hun / den / det | udrettes |
| vi | udrettes |
| I | udrettes |
| de | udrettes |
Præteritum
| jeg | udrettedes |
| du | udrettedes |
| han / hun / den / det | udrettedes |
| vi | udrettedes |
| I | udrettedes |
| de | udrettedes |