Conjugation of udleje
to rent out, let, lease Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udleje |
Præsens
| jeg | udlejer |
| du | udlejer |
| han / hun / den / det | udlejer |
| vi | udlejer |
| I | udlejer |
| de | udlejer |
Præteritum
| jeg | udlejede |
| du | udlejede |
| han / hun / den / det | udlejede |
| vi | udlejede |
| I | udlejede |
| de | udlejede |
Perfektum
| — | har udlejet |
Imperativ
| — | udlej |
Perfektum participium
| — | udlejet |
Præsens participium
| — | udlejende |
Passiv
Infinitiv
| — | udlejes |
Præsens
| jeg | udlejes |
| du | udlejes |
| han / hun / den / det | udlejes |
| vi | udlejes |
| I | udlejes |
| de | udlejes |
Præteritum
| jeg | udlejedes |
| du | udlejedes |
| han / hun / den / det | udlejedes |
| vi | udlejedes |
| I | udlejedes |
| de | udlejedes |