Conjugation of udkrystallisere
to become clear and apparent Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udkrystallisere |
Præsens
| jeg | udkrystalliserer |
| du | udkrystalliserer |
| han / hun / den / det | udkrystalliserer |
| vi | udkrystalliserer |
| I | udkrystalliserer |
| de | udkrystalliserer |
Præteritum
| jeg | udkrystalliserede |
| du | udkrystalliserede |
| han / hun / den / det | udkrystalliserede |
| vi | udkrystalliserede |
| I | udkrystalliserede |
| de | udkrystalliserede |
Perfektum
| — | har udkrystalliseret |
Imperativ
| — | udkrystalliser |
Perfektum participium
| — | udkrystalliseret |
Præsens participium
| — | udkrystalliserende |
Passiv
Infinitiv
| — | udkrystalliseres |
Præsens
| jeg | udkrystalliseres |
| du | udkrystalliseres |
| han / hun / den / det | udkrystalliseres |
| vi | udkrystalliseres |
| I | udkrystalliseres |
| de | udkrystalliseres |
Præteritum
| jeg | udkrystalliseredes |
| du | udkrystalliseredes |
| han / hun / den / det | udkrystalliseredes |
| vi | udkrystalliseredes |
| I | udkrystalliseredes |
| de | udkrystalliseredes |