Conjugation of udkomme
to cope, manage (in terms of necessities of life, income etc.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udkomme |
Præsens
| jeg | udkommer |
| du | udkommer |
| han / hun / den / det | udkommer |
| vi | udkommer |
| I | udkommer |
| de | udkommer |
Præteritum
| jeg | udkom |
| du | udkom |
| han / hun / den / det | udkom |
| vi | udkom |
| I | udkom |
| de | udkom |
Imperativ
| — | udkom |
Perfektum participium
| — | udkommet |
Præsens participium
| — | udkommende |