Conjugation of udkøre
to transport (by driving) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udkøre |
Præsens
| jeg | udkør |
| du | udkør |
| han / hun / den / det | udkør |
| vi | udkør |
| I | udkør |
| de | udkør |
Præteritum
| jeg | udkørte |
| du | udkørte |
| han / hun / den / det | udkørte |
| vi | udkørte |
| I | udkørte |
| de | udkørte |
Perfektum
| — | har udkørt |
Imperativ
| — | udkør |
Perfektum participium
| — | udkørt |
Præsens participium
| — | udkørende |
Passiv
Infinitiv
| — | udkøres |
Præsens
| jeg | udkøres |
| du | udkøres |
| han / hun / den / det | udkøres |
| vi | udkøres |
| I | udkøres |
| de | udkøres |
Præteritum
| jeg | udkørtes |
| du | udkørtes |
| han / hun / den / det | udkørtes |
| vi | udkørtes |
| I | udkørtes |
| de | udkørtes |