Conjugation of specificere
to specify Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | specificere |
Præsens
| jeg | specificerer |
| du | specificerer |
| han / hun / den / det | specificerer |
| vi | specificerer |
| I | specificerer |
| de | specificerer |
Præteritum
| jeg | specificerede |
| du | specificerede |
| han / hun / den / det | specificerede |
| vi | specificerede |
| I | specificerede |
| de | specificerede |
Perfektum
| — | har specificeret |
Imperativ
| — | specificer |
Perfektum participium
| — | specificeret |
Præsens participium
| — | specificerende |
Passiv
Infinitiv
| — | specificeres |
Præsens
| jeg | specificeres |
| du | specificeres |
| han / hun / den / det | specificeres |
| vi | specificeres |
| I | specificeres |
| de | specificeres |
Præteritum
| jeg | specificeredes |
| du | specificeredes |
| han / hun / den / det | specificeredes |
| vi | specificeredes |
| I | specificeredes |
| de | specificeredes |