Conjugation of spekulere
to speculate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | spekulere |
Præsens
| jeg | spekulerer |
| du | spekulerer |
| han / hun / den / det | spekulerer |
| vi | spekulerer |
| I | spekulerer |
| de | spekulerer |
Præteritum
| jeg | spekulerede |
| du | spekulerede |
| han / hun / den / det | spekulerede |
| vi | spekulerede |
| I | spekulerede |
| de | spekulerede |
Perfektum
| — | har spekuleret |
Imperativ
| — | spekuler |
Perfektum participium
| — | spekuleret |
Præsens participium
| — | spekulerende |
Passiv
Infinitiv
| — | spekuleres |
Præsens
| jeg | spekuleres |
| du | spekuleres |
| han / hun / den / det | spekuleres |
| vi | spekuleres |
| I | spekuleres |
| de | spekuleres |
Præteritum
| jeg | spekuleredes |
| du | spekuleredes |
| han / hun / den / det | spekuleredes |
| vi | spekuleredes |
| I | spekuleredes |
| de | spekuleredes |