Conjugation of sperme
to sperm, to ejaculate semen Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | sperme |
Præsens
| jeg | spermer |
| du | spermer |
| han / hun / den / det | spermer |
| vi | spermer |
| I | spermer |
| de | spermer |
Præteritum
| jeg | spermede |
| du | spermede |
| han / hun / den / det | spermede |
| vi | spermede |
| I | spermede |
| de | spermede |
Perfektum
| — | har spermet |
Imperativ
| — | sperm |
Perfektum participium
| — | spermet |
Præsens participium
| — | spermende |
Passiv
Infinitiv
| — | spermes |
Præsens
| jeg | spermes |
| du | spermes |
| han / hun / den / det | spermes |
| vi | spermes |
| I | spermes |
| de | spermes |
Præteritum
| jeg | spermedes |
| du | spermedes |
| han / hun / den / det | spermedes |
| vi | spermedes |
| I | spermedes |
| de | spermedes |