Conjugation of spejle
[ˈsb̥ɑjlə]to mirror, reflect (to mirror, or show the image of something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at spejle |
Præsens
| jeg | spejler |
| du | spejler |
| han / hun / den / det | spejler |
| vi | spejler |
| I | spejler |
| de | spejler |
Præteritum
| jeg | spejlede |
| du | spejlede |
| han / hun / den / det | spejlede |
| vi | spejlede |
| I | spejlede |
| de | spejlede |
Perfektum
| — | har er |
Imperativ
| — | spejl |