Conjugation of spejde
to scout, look out (for), spy (on) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | spejde |
Præsens
| jeg | spejder |
| du | spejder |
| han / hun / den / det | spejder |
| vi | spejder |
| I | spejder |
| de | spejder |
Præteritum
| jeg | spejdede |
| du | spejdede |
| han / hun / den / det | spejdede |
| vi | spejdede |
| I | spejdede |
| de | spejdede |
Perfektum
| — | har spejdet |
Imperativ
| — | spejd |
Perfektum participium
| — | spejdet |
Præsens participium
| — | spejdende |
Passiv
Infinitiv
| — | spejdes |
Præsens
| jeg | spejdes |
| du | spejdes |
| han / hun / den / det | spejdes |
| vi | spejdes |
| I | spejdes |
| de | spejdes |
Præteritum
| jeg | spejdedes |
| du | spejdedes |
| han / hun / den / det | spejdedes |
| vi | spejdedes |
| I | spejdedes |
| de | spejdedes |