Aktiv
Infinitiv
| — | spække |
Præsens
| jeg | spækker |
| du | spækker |
| han / hun / den / det | spækker |
| vi | spækker |
| I | spækker |
| de | spækker |
Præteritum
| jeg | spækkede |
| du | spækkede |
| han / hun / den / det | spækkede |
| vi | spækkede |
| I | spækkede |
| de | spækkede |
Imperativ
| — | spæk |
Perfektum participium
| — | spækket |
Præsens participium
| — | spækkende |
Passiv
Infinitiv
| — | spækkes |
Præsens
| jeg | spækkes |
| du | spækkes |
| han / hun / den / det | spækkes |
| vi | spækkes |
| I | spækkes |
| de | spækkes |
Præteritum
| jeg | spækkedes |
| du | spækkedes |
| han / hun / den / det | spækkedes |
| vi | spækkedes |
| I | spækkedes |
| de | spækkedes |