Aktiv
Infinitiv
| — | oprøre |
Præsens
| jeg | oprører |
| du | oprører |
| han / hun / den / det | oprører |
| vi | oprører |
| I | oprører |
| de | oprører |
Præteritum
| jeg | oprørte |
| du | oprørte |
| han / hun / den / det | oprørte |
| vi | oprørte |
| I | oprørte |
| de | oprørte |
Imperativ
| — | oprør |
Perfektum participium
| — | oprørt |
Præsens participium
| — | oprørende |
Passiv
Infinitiv
| — | oprøres |
Præsens
| jeg | oprøres |
| du | oprøres |
| han / hun / den / det | oprøres |
| vi | oprøres |
| I | oprøres |
| de | oprøres |
Præteritum
| jeg | oprørtes |
| du | oprørtes |
| han / hun / den / det | oprørtes |
| vi | oprørtes |
| I | oprørtes |
| de | oprørtes |