Conjugation of opspore
to track down, trace, spoor Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | opspore |
Præsens
| jeg | opsporer |
| du | opsporer |
| han / hun / den / det | opsporer |
| vi | opsporer |
| I | opsporer |
| de | opsporer |
Præteritum
| jeg | opsporede |
| du | opsporede |
| han / hun / den / det | opsporede |
| vi | opsporede |
| I | opsporede |
| de | opsporede |
Perfektum
| — | har opsporet |
Imperativ
| — | opspor |
Perfektum participium
| — | opsporet |
Præsens participium
| — | opsporende |
Passiv
Infinitiv
| — | opspores |
Præsens
| jeg | opspores |
| du | opspores |
| han / hun / den / det | opspores |
| vi | opspores |
| I | opspores |
| de | opspores |
Præteritum
| jeg | opsporedes |
| du | opsporedes |
| han / hun / den / det | opsporedes |
| vi | opsporedes |
| I | opsporedes |
| de | opsporedes |