Conjugation of optælle
To count up Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at optælle |
Præsens
| jeg | optæller |
| du | optæller |
| han / hun / den / det | optæller |
| vi | optæller |
| I | optæller |
| de | optæller |
Præteritum
| jeg | optalte |
| du | optalte |
| han / hun / den / det | optalte |
| vi | optalte |
| I | optalte |
| de | optalte |
Perfektum
| — | har optalt |
Imperativ
| — | optæl |