Conjugation of opruste
to arm (increase the number of weapons and armed forces a country has available in the event of war) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | opruste |
Præsens
| jeg | opruster |
| du | opruster |
| han / hun / den / det | opruster |
| vi | opruster |
| I | opruster |
| de | opruster |
Præteritum
| jeg | oprustede |
| du | oprustede |
| han / hun / den / det | oprustede |
| vi | oprustede |
| I | oprustede |
| de | oprustede |
Perfektum
| — | har oprustet |
Imperativ
| — | oprust |
Perfektum participium
| — | oprustet |
Præsens participium
| — | oprustende |
Passiv
Infinitiv
| — | oprustes |
Præsens
| jeg | oprustes |
| du | oprustes |
| han / hun / den / det | oprustes |
| vi | oprustes |
| I | oprustes |
| de | oprustes |
Præteritum
| jeg | oprustedes |
| du | oprustedes |
| han / hun / den / det | oprustedes |
| vi | oprustedes |
| I | oprustedes |
| de | oprustedes |