Conjugation of medføre
to result in, lead to, bring about, cause Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | medføre |
Præsens
| jeg | medfører |
| du | medfører |
| han / hun / den / det | medfører |
| vi | medfører |
| I | medfører |
| de | medfører |
Præteritum
| jeg | medførte |
| du | medførte |
| han / hun / den / det | medførte |
| vi | medførte |
| I | medførte |
| de | medførte |
Perfektum
| — | har medført |
Imperativ
| — | medfør |
Perfektum participium
| — | medført |
Præsens participium
| — | medførende |
Passiv
Infinitiv
| — | medføres |
Præsens
| jeg | medføres |
| du | medføres |
| han / hun / den / det | medføres |
| vi | medføres |
| I | medføres |
| de | medføres |
Præteritum
| jeg | medførtes |
| du | medførtes |
| han / hun / den / det | medførtes |
| vi | medførtes |
| I | medførtes |
| de | medførtes |