Conjugation of medleve
to be busy or occupied with; to follow along with (something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | medleve |
Præsens
| jeg | medlever |
| du | medlever |
| han / hun / den / det | medlever |
| vi | medlever |
| I | medlever |
| de | medlever |
Præteritum
| jeg | medlevede |
| du | medlevede |
| han / hun / den / det | medlevede |
| vi | medlevede |
| I | medlevede |
| de | medlevede |
Perfektum
| — | har medlevet |
Imperativ
| — | medlev |
Perfektum participium
| — | medlevet |
Præsens participium
| — | medlevende |