Conjugation of meditere
to meditate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at meditere |
Præsens
| jeg | mediterer |
| du | mediterer |
| han / hun / den / det | mediterer |
| vi | mediterer |
| I | mediterer |
| de | mediterer |
Præteritum
| jeg | mediterede |
| du | mediterede |
| han / hun / den / det | mediterede |
| vi | mediterede |
| I | mediterede |
| de | mediterede |
Perfektum
| — | har mediteret |
Imperativ
| — | mediter |