Conjugation of medicinere
medicate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at medicinere |
Præsens
| jeg | medicinerer |
| du | medicinerer |
| han / hun / den / det | medicinerer |
| vi | medicinerer |
| I | medicinerer |
| de | medicinerer |
Præteritum
| jeg | medicinerede |
| du | medicinerede |
| han / hun / den / det | medicinerede |
| vi | medicinerede |
| I | medicinerede |
| de | medicinerede |
Perfektum
| — | har medicineret |
Imperativ
| — | mediciner |