Conjugation of medgive
to acknowledge, admit Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | medgive |
Præsens
| jeg | medgiver |
| du | medgiver |
| han / hun / den / det | medgiver |
| vi | medgiver |
| I | medgiver |
| de | medgiver |
Præteritum
| jeg | medgav |
| du | medgav |
| han / hun / den / det | medgav |
| vi | medgav |
| I | medgav |
| de | medgav |
Imperativ
| — | medgiv |
Perfektum participium
| — | medgivet |
Præsens participium
| — | medgivende |
Passiv
Infinitiv
| — | medgives |
Præsens
| jeg | medgives |
| du | medgives |
| han / hun / den / det | medgives |
| vi | medgives |
| I | medgives |
| de | medgives |