Conjugation of fremhæve
to emphasize, to highlight, to accentuate, to stress (to give extra weight to; to make more noticeable or prominent) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fremhæve |
Præsens
| jeg | fremhæver |
| du | fremhæver |
| han / hun / den / det | fremhæver |
| vi | fremhæver |
| I | fremhæver |
| de | fremhæver |
Præteritum
| jeg | fremhævede |
| du | fremhævede |
| han / hun / den / det | fremhævede |
| vi | fremhævede |
| I | fremhævede |
| de | fremhævede |
Perfektum
| — | har fremhævet |
Imperativ
| — | fremhæv |
Perfektum participium
| — | fremhævet |
Præsens participium
| — | fremhævende |
Passiv
Infinitiv
| — | fremhæves |
Præsens
| jeg | fremhæves |
| du | fremhæves |
| han / hun / den / det | fremhæves |
| vi | fremhæves |
| I | fremhæves |
| de | fremhæves |
Præteritum
| jeg | fremhævedes |
| du | fremhævedes |
| han / hun / den / det | fremhævedes |
| vi | fremhævedes |
| I | fremhævedes |
| de | fremhævedes |