Conjugation of fremme
to promote, further Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fremme |
Præsens
| jeg | fremmer |
| du | fremmer |
| han / hun / den / det | fremmer |
| vi | fremmer |
| I | fremmer |
| de | fremmer |
Præteritum
| jeg | fremmede |
| du | fremmede |
| han / hun / den / det | fremmede |
| vi | fremmede |
| I | fremmede |
| de | fremmede |
Perfektum
| — | har fremmet |
Imperativ
| — | frem |
Perfektum participium
| — | fremmet |
Præsens participium
| — | fremmende |
Passiv
Infinitiv
| — | fremmes |
Præsens
| jeg | fremmes |
| du | fremmes |
| han / hun / den / det | fremmes |
| vi | fremmes |
| I | fremmes |
| de | fremmes |
Præteritum
| jeg | fremmedes |
| du | fremmedes |
| han / hun / den / det | fremmedes |
| vi | fremmedes |
| I | fremmedes |
| de | fremmedes |