Conjugation of fremtræde
to conduct oneself (a certain way) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fremtræde |
Præsens
| jeg | fremtræder |
| du | fremtræder |
| han / hun / den / det | fremtræder |
| vi | fremtræder |
| I | fremtræder |
| de | fremtræder |
Præteritum
| jeg | fremtrådte |
| du | fremtrådte |
| han / hun / den / det | fremtrådte |
| vi | fremtrådte |
| I | fremtrådte |
| de | fremtrådte |
Perfektum
| — | har fremtrådt |
Imperativ
| — | fremtræd |
Perfektum participium
| — | fremtrådt |
Præsens participium
| — | fremtrædende |